Kaya Krew Cutz

Jeg vil gerne bruge lidt tid på at promovere og samtidig vise min taknemmelighed for vores svenske connex, Kaya Krew Cuts der med Sam Zne i spidsen er garant for dope hiphop med et meget højt bundniveau.


Da Ipper og jeg tilbage i sommers kun havde os selv, skrev Sam til Ippers SoundCloud omkring et par beats. Det udviklede sig hurtigt til et fast makkerskab, og der gik ikke mere end et par måneder, så havde Ipper 5-6 beats på Sam's album M.A.L.M.Ø (der udkommer engang til sommer). Det gav blod på tanden for undertegnede, og jeg lossede mig selv i røven og begyndte stille og roligt at opbygge et netværk på SC. I takt med at jeg fik flere og flere musikalske muligheder, udviklede mit musikalske forhold sig også til Jonas Lindeblad. Det har resulteret i, at han er den eneste feat på mixtapet (på numrene Respekt og Horisonten) hvilket jeg er ham meget taknemmelig for. 


Men Zne har betydet utroligt meget for mig i en musikalsk sammenhæng. Han er utroligt inspirerende at høre på, og han har op til flere gange givet mig inspiration og et drive til at lave mange af de tingene som findes på mixtapet. Ligeledes har hans gode ven Melomel tegnet vores cover som så er scannet ind og bare det er stort at få kvit og frit!
Hans to crew-homies Felipe Escobar og Decay har smidt to ekstreme dope vers på vores bonustrack, som jeg vil skrive om på et senere tidspunkt. Især sidstnævnte leverer to vers der er så gode, at jeg slet ikke kan fatte, det er på et Connoisseurs Mixtape. Jeg vil også uploade hans tekst, så folk virkelig kan sætte sig ind i, hvordan rap leveres på absolut højest niveau!


Jeg vil gå så langt som at sige, at hvis ikke Jonas skrev til Ipper den skønne sommerdag, så var det her aldrig blevet til noget. Hvorfor?
Han gav simpelthen to gutter et ordenligt los i røven - på den gode måde - og det har haft meget gode eftervirkninger. For Ippers vedkommende, har Jonas givet ham muligheden for at producere et beat, som selveste Promoe er en feat. på. Det lød ikke til at være den helt store deal for Zne, men for Ipper og mig, er det noget nært det største man kan opnå indenfor skandinavisk hiphop. Promoe er i mine øjne den største rapper der er i Skandinavien og at han har givet sig til at skrive et perfekt vers på et af Ippers beats er jeg også meget taknemmelig for. Lige nu brygger legenden Donald D på et beat Ipper også har lavet, og det er igen takket være Jonas, da D var på besøg på hans hiphopskole, Spinneriet, i Malmø. '
Mange tak for det!


For mit vedkommende har jeg lagt en dope feat. på hans kommende plade. Det har dog ændret sig, da Zne og jeg besluttede os for at lave en EP sammen, så tracket kommer på det i stedet for. H20-EP'en kommer nok engang i slutningen af foråret, og bliver solidt dope rap på svensk og dansk og jeg glæder mig utroligt til at vise det frem!


Alt det her er altså kun sket på et halvt år, og han har virkelig hjulpet os meget med at komme et par niveauer op, og det ved jeg at Ipper også er taknemmelig for - og da han han hjulpet til med 6 beats på hans album er det jo perfekt at man kan hjælpe hinanden på den måde.


Kaya Krew Cutz har lige lavet deres mixtape "Kaya Krew Cutz 2012" og der kommer et download-link inden længe.


Ellers vil jeg anbefale dig at gå ind på Znes SC: http://soundcloud.com/samzne 


Connoisseurs/Kaya Krew Cutz vil lave en helveds masse dope shit i fremtiden - så glæd Jer!

Update på Mixtapet!

Mixtapet har nu været op til fri download i en uges tid, og med knap 250 downloads er det gået over al forventning. Det lyder måske en smule sølle, men med en fanbase på 8-9 mennesker for nogle måneder siden, så er jeg meget tilfreds!


Mixtapet kan hentes nede i Fozz og SkateHouse fra på onsdag af, så husk at gå derned, hvis du vil have det i fysisk form. Ellers kan de selvfølgelig hentes hos mig.
Jeg har brugt den her uge til at få respons på mixtapet, og har nu taget alt til mig og rettet lidt i det. Dvs. at tracklisten er ændret og et enkelt nummer er hevet ud.


Connoisseurs får snart også sin egen hjemmeside, www.connoisseurs.dk, hvor det også er muligt at downloade mixtapet fra.


Spred musikken - og fortsat gode vinterdage til Jer derude!!

SoundCloud Netværk

Kvaliteten af musikken steg voldsomt, da jeg besluttede mig for at udforske "SC-verdenen". Jeg faldte hurtigt i snak med nogle dope producers og MC's, og derfor vil jeg gerne i anledning med mit mixtape, gør folk opmærksom på hvem der har lavet mange af de beats jeg har brugt.

(Jeg linker til deres SC-profil til sidst i artiklen)

DJ Hellblazer
John Constantino er en 21-årig upcoming producer fra Paris, som har produceret Respekt og Gå Ad Helveds Til. Han har også to beats på min næste EP, og en type som ham sætter jeg utrolig meget pris på. Ikke mindst hans skills på MPC'en, men også hans venlige sjæl. Det her skrev han i en besked til mig:


Great Bro, I'm really happy to work wit u cos you are one of the realest and most truly hardcore Hiphop mc i know on soundcloud, even if i dont understand the lyrics i can feel the mad energy in ur voice and flowz!


Sikke et kompliment! Så I kommer ihvertfald til at høre mere shit fra den dude.


A-Beats
Celso har foruden sit bidrag til mixtapet, også vist sig at være en super god ven. Det er fantastisk når man mødes gennem en fællesinteresse, og det så udviklet sig i et venskab!
Celso er uden sammenligning den mest produktive mand jeg kender på beat-fronten. Han laver omkring 100 beats om året, og har connects med undergrundsrappere fra hele verden. 
Han producerer primært soul-musik, og hvis du kan lide Horisonten og Dystopia, så skal du også takke ham, for at have en dope instrumental at gå ud fra!


DJ Manu
En halvgammel spansk producer fra Malaga, som er den mest lavmæle type jeg kender. Meget dårlig til kommunikation, men til gengæld så lader han sine beats tale for sig selv. Han har produceret Connoisseurs, Gimmick og de 3 dele. Han har opfyldt min drøm om at have nogle Stoupe-lignende beats på mixtapet, og det er jeg ham evig taknemmelig for.


Kaya Krew Cutz
Behøver nok ikke nogen nærmere introduktion. Gutterne fra Malmø er en fast connect og det har også udviklet sig til venskaber på kryds og tværs. Sam Zne er den eneste feat på mixtapet, og han gør det fremragende på Respekt og Horisonten!
I den trykte version smider jeg en bonusnummer oven i hatten, som er med rappere fra hele verden. Her smider hele Kaya Krew-banden et vers (Sam Zne, Felipe Escobar og Decay) og i skal glæde Jer til at høre det!
Der udkommer et Connoisseurs/KKC-album i sommer!


PS.K Beats
Et nyligt kendskab til en fuldtidsdj fra Grækenland. Han har produceret pladens største banger, En Hyldest, og han vil samtidig også producere introen til min næste EP. (Mere om den om ikke så forfærdelig lang tid)


Ellers så sender jeg skud ud til Audiodoctor (karriereræs), KeynoteHiphop, Redibrown, Zetes, Hatts, DJ Poindextar og Relly for at bringe kvalitet til mixtapet!!


DJ Hellblazer: http://soundcloud.com/dj-hellblazer
A-Beats: http://soundcloud.com/celsoabeat
DJ Manu: http://soundcloud.com/manubeats
Sam Zne: http://soundcloud.com/samzne
Decay: http://soundcloud.com/decaytheworld


Tjek dem ud, de har smidt oceaner af dope musik op!


Så skud ud til allesammen fra Connoisseurs og mange gange tak for bidraget!

Mixtape ude!

Jeg er meget glad og stolt over, at endelig kunne præsentere det første Connoisseurs Mixtape!
Projektet startede i september, og jeg har i de sidste 5 mrd. knoklet på projektet, og det har nu udmundet i 22 tracks.


Mixtapet indeholder en intro, 3 skits og en interlude. Numrene er produceret af min kompagnon Simon Ipsen (WhoGotDrumz) samt DJ Hellblazer, A-Beats, PSK Beats, Manu Beats og Audiodoctor.
Der er to lånte instrumentaler, hvilket er på Folket Har Talt (Hypnotist Beats) og Stilheden Før Stormen (Nomak)


Jeg håber I kan lide det, og modtager selvfølgelig gerne feedback!


Peace!

Update!

Imorgen er det dagen hvor Connoisseurs første mixtape udkommer. Jeg må sige, at jeg er utroligt stolt over resultatet, og havde ikke turde håbe på, at det ville blive så godt da jeg startede projektet. For det har virkelig gået hurtigt for os, siden jeg kickstartede det i september.. 
Her mener jeg ikke, at det nu har udviklet sig til en fuldtidsbeskæftigelse med en tilsvarende stor indtjening, men jeg stod virkelig med ingenting for bare 4 måneder siden.


Musikken har altid fyldt meget i mit liv, og jeg har de sidste 5 år levet i en tro om, at jeg skulle udmærke mig indenfor rap. Jeg har bare altid lavet musik ti de samme 10 mennesker, og jeg har altid gået og tænkt på hvornår jeg skulle bryde ud af den bobbel. Jeg føler at jeg står med stærkt nok materiale til at kunne ændre en lille smule, indenfor aarhusiansk undergrundshiphop. Spørgsmålet er bare hvor mange mennesker der kommer til at høre det, og det vil jeg nemlig gerne have jeres hjælp til!!


Så basicly, vil jeg gerne have at i deler facebook fansiden samt gør folk opmærksom på at albummet kan downloades på www.connoisseurs.dk og hentes i tøjforretningerne Fozz og SkateHouse.


Hvis Connoisseurs og musikken bliver spredt nok, så håber jeg virkelig, at materialet er stærkt nok til at kunne blive spillet live for folk. Vi er klar - og det håber vi også i/aarhus er!


Lidt om mixtapet: 
Mixtapet består af 22 tracks, hvoraf der er en intro, nogle skits og en interlude. MELOMEL, en tegner fra Sverige, har tegnet coveret som selvfølgelig er et remake af Mad Men-logoet, da Don Draper i vores øjne er den største connoisseur der findes :)


Aldrig Alene og Stop En Halv er de ældste tracks på skiven, de har faktisk været klar i et par år. Men vi mener de er stærke nok til at være på - er i enige??


Emnerne spænder vidt, og der bliver rappet om stort set alt hvad der foregår inde i midt hoved. Fra de samfundskritiske Dystopia og Aldrig Alene til det chillede Abstraktion og feststemte En Hyldest. Emner som stoicisme, kærlighed og respekt for hiphoppen og kommercialiseringen af hiphoppen anno 2012 bliver ligeledes behandlet.


Jeg håber inderligt at i kan lide det og ser meget frem til hvad fremtiden byder på!

2# Tanker: "Ej men det er jo bare for sjov?"

Jeg sidder her i de sene nattetimer og fredeligt lyttede Commons "Like Water For Chocolate" igennem. Det er en fantastisk følelse som den mand kan give én grundet hans overlegne intellekt og evner til at fremføre den over smukke beats. Den lykkefølelse blev så totalt smadret, da jeg i mellemtiden sad inde på WOTS.dk og læste nogle anmeldelser. 

MagerMayn har udgivet sin skive "Pik & Coka", og for at forstå MagerMayn skal man også forstå præmissen. Hvis man synes ordet "pik" er sjovt og kvindeundertrykkelse bare er det fedeste i verden, jamen så foreslår jeg, at man sætter albummet på og bagefter stener samtlige af Uffe Holms standup-shows.. 

Det irriterer mig grænseløst, hvorfor en mand som MagerMayn har opnået den succes som han har. Jeg er som regel et åbent menneske, men jeg har i de seneste par år gået og været træt af den danske hiphopscene og det blev altså lige for meget i aften!

Og lad mig komme til sagen:

Jeg har efterhånden ikke tal på, hvor mange acts, grupper eller rappere der udgiver musik som en "Gimmick" (lille reklame; jeg har skrevet et nummer på mit mixtape om det :)). Altså, det er andet en musikken som man bedømmes på.. Altså, hvorfor fanden i helvede så lave musik i første omgang? 

For mig er hiphop en ærlig og meget personlig ting, og uden det skal blive for romantisk, så tilhører jeg den store skare af mennesker der har respekt for hvad hiphoppen består af og hvad den har givet og betydet for så mange mennesker siden 1970'erne.. Derfor kan jeg bare ikke slippe tanken om, hvorfor man bruger hiphop som en funktion til at skabe et useriøst image om sig selv? Og det der faktisk skuffer mig mest er, at danskerne åbenbart er så dumt et folkefærd at de sluger det råt?!

Lad mig bringe et eksempel fra en af kommentarerne på anmeldelsen: (OBS: Der er ikke tale om mennesker der spiller dumme for sjov)

Hey! Hvornår er det blevet alment med computer i køkkenet kvinde!- Seriøst, synes virkeligt at du har grebet det her forkert an. Du er da godt nok snæver synet..Det er jo så tydeligt at dette er genialt, i og med at det er så fucking ironisk at du ikke engang fatter det!Og hvad der gør det endnu mere sjovt er at folk som dig hopper i med begge ben.

1) Ja, det er en kvindelig anmelder der har anmeldt albummet, og det er nok også en fejl i sig selv fra WOTS side af (selvom det godt nok ikke burde være en fejl!)

2) Ham gutten her snakker om, at det er så ironisk. Det irriterer mig fucking grænseløst at det er et argument for at pladen er god?! Somom at det er et skjold overfor saglig kritik?!

3) "Og hvad der gør det endnu mere sjovt er at folk som dig hopper i med begge ben." - NEJ DIN FUCKING KRAFTIDIOT!!!

Hvis der er nogen der er hoppet i med begge ben, så er det fandme dig for at lytte til noget så ringe, at jeg vitterligt ikke har ord for det!

Altså det er fandme skandaløst at man kan forsvare sig selv på den måde, for isoleret set, så har MagerMayn og co. ikke andet end en ufortjent hype, der også skyldes at danske lyttere er for ukritiske og sluprer alt i sig. Og her kommer dette emne i forlængelse af den "Synes Godt Om"-kultur som jeg i mit første indlæg beskrev!

Jeg ved ikke om det er MagerMayn eller lytterne der er for dumme, men en ting er fandme sikkert. En karakter som ham, dræber og drukner de reelle mc's der har skills og virkelig har noget på hjerte. 

Og lige  en sidste ting.. Hvor lang tid tror I der går, før Clement inviterer ham ind i sit program og claimer, at det hele bare var en joke???

2# Anmeldelse: MC Clemens - Regnskabets Time

Jeg må indrømme, at jeg er en smule overrasket over de få anmeldelser af Regnskabets Time der ligger på nettet. Jeg har søgt og søgt efter en dybdegående udgave, men det er kun blevet til overfladiske track-by-track anmeldelser, hvilket jeg synes er meget ærgeligt. For før jeg går i krig med selve pladen, vil jeg starte med at diskutere hvorfor denne plade i min optik tilhører den absolutte top af dansk hiphop - Regnskabets Time står nemlig for mig som en legendarisk plade, der tog dansk hiphop op på et helt nyt niveau.


Jeg vil starte ud med at tage udgangspunkt i det fremragende nummer "Regnskabets Time", hvor han i 2. vers sviner Østkyst Huslers og Rockers By Choice. Jeg må ærligt indrømme, at jeg er på fuld bølgelænge med Don Clemenza her. For i min optik bestod hiphoppen i Danmarks 90'er af monotome flows, kedelige beats og en meget intetsigende og indholdstom lyrik. Navne som: Mc Einar, RCB, Østkyst Hustlers, Faktaposen, Kongehuset, Flopstarz og Bossen & Bumsen er da ganske hyggelige at se til en Dansk Rap Kavalkade på Voxhall, men glansbilledet bliver bare meget mere mørkt når man ser på musikken isoleret set. Teksterne rimede stort set kun på "jeg og dig"-niveau og hvor man svinede andre rappere med letkøbte vendinger. Det hele ændrede sig da Regnskabets Time udkom...........


Jeg har ikke ord for, hvordan en 18-årig knægt har formået at skabe det tekstunivers som udspiller sig på albummet. Clemens var altså en ung purk da han på min favorit En Blåtonet Gråzone rapper: 

det hele ser tomt ud som en junkies øjne

           jeg koliderer med realiteter fortrækker løgne               flygter mentalt og jeg ka ikke engang gennemføre en halv uge 

  uden at ryge mig skæv så jeg er ude i et misbrug 

Jeg finder det ubegribeligt at man som 18 årig kan gøre sig sådan nogle tanker og det var vitterligt ikke set før i dansk rap. En observation jeg har gjort er, at selvom mange af Clemens beretninger er opdigtede historier, så formår han stadig at levere dem med en så stor kvalitet og sikkerhed, at de fremstår troværdige. Og det er i min bog, det absolut vigtigste som rapper. 
Clemens gør op med kedelig rimstruktur, og får samtidig fyret sit kæmpe arsenal af dobbeltrim af, så man som lytter konstant tænker: "Hvordan fanden kan manden dog flette en så indholdsrig tekst sammen og pryde dem med så mange dobbeltrim?" 
Bevares, dansk rap har udviklet sig utroligt meget sidenhen og idag er mere komplicerede rimteknik en fast bestanddel i rappers lyrik - det var bare så banebrydende i 1997.


På lydsiden indeholder Regnskabets Time også kvalitetsbeats leveret af b.la. Madness 4 Real, The Prunes og især Wryck leverer beats i allerhøjeste klasse. Undertegnets favoritbeat findes på "Fanget Af Fortiden", hvor det samplede klaver danner rammer for Clemens meget fængende lyrik, hvor han b.la. rapper: 

   min samvittighed er plettet som en voldsmands

             faktum i mit fjæs som en kold spand vand
                  mand jeg har virklig vært et svin,
                fuldstændig ustyrlig uden selvdisciplin
                udøvet vold fysisk tortureret folk psykisk, 
                men den ting som jeg finder mest kynisk
                er de blottede følelser, jeg har misbrugt
                  følg med når mine tanker er på flugt


Puha.. Sangen udvikler sig hen imod kærlighed, og Clemens får smukt beskrevet en pige der for første gang gav ham grund til at se værdi i livet. Jeg er en smule skeptisk omkring eksistensen af den omtalte kvinde, da Clemens opdigter mange historier på pladen. Men hvis jeg må lege dansklærer et sekund, så tror jeg, at hun skal symbolisere end hændelse/tid hvor Clemens for første gang åbnede øjnene op for de positive ting i livet - eller er jeg helt væk her??


Pladen starter meget stærkt ud med den klassiske og legendariske "Den Lyriske 9 mm." der nok har pladens bedste og mest karakteristiske omkvæd, og som virkelig kendetegner stilen som Clemens lægger for resten af pladen. Cannabis-beretningen "Hr. Betjent" er sjov og på trods af at nummeret lider under et halvskidt beat, så leverer Clemens et stabilt og overbevisende flow krydret med god lyrik. "En Blåtonet Gråzone" tilhører også den absolutte top på pladen, hvor Wryck producerer et fantastisk dystert beat.
Jeg er personligt vild med beats der udvikler sig med minimale hjælpemidler, og her er jeg meget imponeret over Wrycks måde til at skubbe gang i beatet med at sætte en ekstra hi-hat på. Lyt ved 2:48 og du får svaret. 
Det er disse bittesmå detaljer der også karakteriserer en kvalitetesudgivelse, og det må man sige Regnskabets Time er.
Og hvem elsker ikke knækket i midten af sangen hvor den skifter over til et endnu mere uhyggeligt beat? Vi taler her tracks af høj klasse, og hvis albummet bizart sluttede her, ville jeg stadig være overbevist!


 Jeg gør, hvad andre troede var umuligt,to gange ugentligt
       Styrer lortet selv, yo jeg ikke nogens kuli                             
      Her er varmere end Juli - folk de får hedeslag 
         Mens de observerer flere rapperes nederlag 
         Stemningen den pumpes ligesom forleden dag 
           Clemens er i huset, det er MCs kede af 
 I sku ha holdt jer hjemme, som en kælling der er huslig 
      Kommer det til rim, er jeg hurtig som Bruce Lee 

Jeg kan blive ved med at nævne dope tracks på den her udgivelse, og Strandvasker står også som et meget stærkt og autentisk nummer. Selvom Clemens beretter om en handlingsmæssig meget utroværdig historie qua hans unge alder, så formår han stadig at drage lytteren ind i en hypnose-lignende tilstand. (Jeg vil her bringe en advarsel om at høre albummet når man kører bil!)


Jeg er et spøgelse "jeg flakker rundt og snakker ondt", er virkelig også et klassisk Clemens nummer, og her reflekterer han på en meget blodig og barbarisk måde på sin rapkarriere, hvilket spænder fra en tabt battle i 1993 til at han står overfor Lucifer og destruerer ham med hans rapskills. Han siger desuden "Jeg boller dig som en syg far der er nede med blodskam"  og alt det her kan godt virke komisk og decideret latterligt, men det illustrerer Clemens enorme fantasi og hans meget fængende måde til at omdanne den til rap på!


Tracket "Regnskabets Time" står også som et utroligt stærkt track. Hold da op hvor formår Clemens at smadre alt og alle med sin overlegne rimteknik og flow. De nævnte 90'ere-rappere i starten af artiklen er ganske enkelt besejret, og Clemens har for alvor begravet dem til evig tid. Jeg tror ikke jeg kan mindes et disstrack i dansk hiphop, hvor den ene part har været så overlegen som det er tilfældet her - og selvom det ikke ligefrem er den største "modstander" Clemens står overfor, så leverer han stadig varen. Madness 4 Real skal også roses for at lægge et super godt beat til.


De 3 Lokumspoeter er også et legendarisk track, og selvom jeg ikke selv er så pjattet med tracket, kan jeg ikke komme udenom, at det har sat sig i mange danske rapperes hjerter. Tracket har også veloplagte Blæs Bukki og Jokeren på feats. Sidstnævnte kunne jeg faktisk godt lide dengang, og jeg er stor DGP-fan, hvilket også er grunden til at jeg ikke nævnte dem i flæng med de andre navne. 
At udviklingen for Jokeren idag har taget en langt mere negativ retning er en helt anden diskussion..


At anskue Regnskabets Time fra en negativ vinkel er svært, da man konstant får smidt banebrydende og legendariske tracks i hovedet. Numre som Problema, En Hel Normal Nat, 90'er tendenser og Dem Ikk' Klar står for mig som solide fyldetracks. Den eneste aversion jeg har imod pladen er Lad Os Feste som har en meget negativ effekt på pladens gennemgående dystre stemning. Jeg bryder mig generelt ikke om "partytracks", og Clemens formår at skabe et utroligt dårligt nummer der er meget malplaceret på skiven. 
Men, jeg kan ganske enkelt ikke lade vær med at grine når jeg lytter på Clemens' lyrik. Modsat størstedelen af partytracks der handler om drinks, damer og ryste-røven-på-dansegulvet, så får Clemens drejet det lidt mere komisk med at beskrive den sure nabo der klager over larmen, men som kort tid efter står stiv på bordet og laver helikopteren. 
En anden ting der går mig lidt på er Atafs indblanding på skiven, hvor jeg synes han blegner ift. Clemens - men i min bog er og har Ataf aldrig været nogen god rapper.


Det er det. 
Det er det eneste negative jeg har at sige om pladen, og det var ikke meget ift. det positive. Jeg har endda stadig glemt at nævne Psykopat På Fri Fod, og hvem rapper ikke med på "ooooh shit, psykopat på fri fod, oooooh shit psykopat på fri fod"? Endnu et klassisk Clemens-nummer. 
Det er lidt synd at albummet indeholder det ene klassiske track efter det andet, da de godt kan drukne i hinandens klasse, forstået på den måde, at værdien af hvert enkelt track godt kan blive lav, ens hvis de stod for sig selv på en plade. Men det er da virkelig en drømmesituation som rapper at stå?!


Konklusion:
Regnskabets Time står for mig som den mest vigtige danske hiphopudgivelse nogensinde. Nu er det sagt. Og der er så mange variabler i ligningen der gør det så legendarisk som det er. For Ingen Slukker The Stars er nok musikmæssigt det bedste der er lavet, men hvis man ser på tidspunktet Regnskabets Time udkom på, banede det virkelig vej for så mange dope danske hiphopudgivelser og man fik endelig udryddet 90'ernes parasitter der som det eneste virkelig formåede at excellerer i elendighed. Regnskabets Time var banebrydende på så ufatteligt mange punkter, og jeg kunne gå mere i dybden, men så er vi mere ude i en afhandling, og det er jo "kun" en anmeldelse. Pladen var banebrydende på rim, beats, flow og det skabte så utroligt meget inspiration i Danmark, at jeg vil vove og påstå at Clemens for alvor kickstartede en langt mere seriøst tilgang itl hiphop i Danmark, og det får man altså topkarakter for, i min bog.


6/6


Slutteligt vil jeg sige at det ikke ikke kun er Clemens, men det er også albummet der er som "en stor fed pik op i en jomfru".

Connoisseurs Mixtape - Tracklist

Jeg vil løfte sløret for tracklisten på mixtapet en god uges tid før det dropper - så værs'go:

Tracklist

1. Intro: Don Draper

2. Connoisseurs

3. Del 1: Retrospekt

4. Gimmick

5. Skit #1: Big Brother

6. Dystopia

7. Aldrig Alene

8. Interlude: 1984

9. Stop En Halv

10. Gå Ad Helveds Til

11. Skit #2: DJ Illegal

12. Folket Har Talt

13. Del 2: Halvvejs

14. Respekt (feat. Sam Zne)

15. Karriereræs

16. Horisonten (fet. Sam Zne)

17. Skit #2: DJ Premier

18. Ovid

19. En Hyldest

20. Abstraktion

21. Stilheden Før Stormen

22. Del 3: Endelig i mål

23. Interlude: Robert Di Niro (Outro)

Bonus track: Verden Rundt På 16 Min.

1# Tanker: Hater

Jeg vil her på bloggen skrive indlæg om hvilke tanker der går igennem mit hoved omkring hiphop anno 2012. Det første her handler om ordet "hate".

Den officielle definition på ordet er: Man kan ikke være glad for andres succes. 
Derfor er ordet isoleret, ganske forfærdeligt da misundelse er en grim ting. Ordet har en vis betydning i hiphopmæssig sammenhæng, men jeg synes det har taget en meget uheldig udvikling den seneste tid. Og jeg tror det har noget at gøre med den "Synes Godt Om"-kultur vi har fået herhjemme i Danmark. Jeg har efterhånden ikke tal på, hvor mange gange jeg har set 100 mennesker skrive "fuck det er fedt" "hvor er synes godt om-knappen?" til et track, og når der så er en der udtrykker sig mindre begejstret, så bliver vedkommende straks stemplet som "hater".
Altså undskyld mig, men hvad fanden i helvede er det for noget?! Har vi nu ikke i dagens danmark lov til at ytre noget sagligt konstruktivt kritik uden folk tror man sviner?
Hvordan skal man som artist udvikle sig, når feedbacken kun bliver "synes godt om"?


Jeg synes det er meget bekymrende at danskere er så ukritiske. Det fik Kidd også godt illustreret i ClementSøndag, hvor han fortalte at Kidd var et projekt for at vise hvor ukritiske den danske befolkning er. 


Nu ligger landet sådan, at jeg selv indspiller musik. Og selvom jeg ikke er stor nok til at få et hav af ubrugelige YT-comments, så ser jeg ikke ligefrem frem til det, hvis det en dag bliver en realitet. For hold da op et "lefle-samfund" vi lever i idag, og det fylder mig med had dag efter dag!


Hiphop er en stor størrelse, og folk har forskellige meninger - ligesom alt muligt andet. Jeg er bange for, at hiphoppen i Danmark vil ramme en blindgyde grundet den "synes godt om-kultur" der hærger over os allesammen. For jeg har set en stigende tendens til, at folk smider deres musik ud, selvom det er deres første track. 
Altså det er meget få rappere, der i sine første år fik lavet dope tracks, men da befolkningen tager alt imod sig med åbne arme, kommer rapperen jo til at leve i en illusion om, at han faktisk er meget dope? Og det synes jeg er mere synd, end hvis han fik af vide, at han ganske enkelt skal øve sig noget mere. 


Jeg ønsker heller ikke, at der skal sidde en komité og have urimeligt høje krav til dansk hiphop, da det også vil dræbe den. Men er det for meget at forlange, at vi i dansk hiphop igen kan få gang i saglige diskussioner som i de gamle "www.danskrap.dk-dage"??


Det synes jeg godt nok ikke......

1# Anmeldelse: JMT - Violence Begets Violence

Jedi Mind Tricks - Violence Begets Violence

Så er der godt nyt til alle de elskede JMT-fans rundt omkring i verden, da gruppen fra Philly nu har udgivet deres 7. studiealbum. Det er 3 år siden at gruppen udsendte deres noget udskældte album “A History of Violence”, hvilket i manges øjne var en elendig plade (hvilket den bestemt ikke er for mig). Derfor skal vi helt tilbage til “Servainst In Heaven, Kings In Hell”-albummet fra 2006, før vi, hos mange, finder guld. Det er 5 års ventetid, så det er med stor længsel at man har ventet på at der skulle komme mere guld fra Jedi Mind Tricks igen. Så hvis du har stormet ned hos sin pladeforhandler og købt skiven og ikke kan vente med at sætte den på dine speakers, så vil jeg gerne bringe en advarsel allerede nu!

Før jeg begynder at anmelde selve albummet, er der nogle ting jeg mener skal vendes først, før det hele giver mening.

Lad mig først starte ud med at diskutere fraværet af Stoupe, som i årevis har disket op med den ene pompøse produktion efter den anden. Han er, ligesom på Vinnies solo-udgivelse “Season of the Assassin”, ikke at finde på et eneste nummer, og det har for alvor sat sine aftryk på lyden.
I et interview på www.respect-mag.com fortæller Vinnie, hvordan Stoupe har mistet gnisten for hiphop og hvorfor de valgte at lave albummet uden ham:

“Me and Jus were tired of pulling teeth. The process was getting longer and longer. We’re sitting around waiting to get creative, waiting for beats, when we do get beats; it’s like one at a time. So what happens when you get one or two beats and you don’t love them? You have to wait another six weeks for another two beats? That’s basically what we were dealing with during this process.”

“We came up in the game together. We are loyal guys. We always looked at it as some brotherhood type shit. Three brothers might not always get along at all times.  Me and Jus were doing what’s best for what we thought – the fans. In order to for us to of taken this LP that we just recorded on the chin, me and Jus would have gone through a couple more years of torture. We are grown ass man, taking care of ourselves and our families. At some point, you just have to draw a line in the sand.”

“That’s unfortunate.”

“It’s unfortunate that he is that way. It’s not unfortunate for me and Jus. I want that to be known very clearly. Me and Jus are the easiest guys to work with. Ask anyone who has worked with us. We don’t want to hear it anymore, if anybody else has a problem, go find him somewhere.

Dermed har Stoupe gjort et forsøg på at live den gamle flamme op igen, hvilket ikke er lykkes særligt godt ifølge Paz. Det er svært som JMT-fan at indfinde sig med at han ikke længere bidrager med beats, og derfor er det også en smule sørgmodigt at lytte til dette udspil, der rent hiphopmæssigt har sine gode momenter, hvis man anskuer den isoleret set.

(Dog er jeg ikke helt vild med den indstilling de begge har i interviewet, da jeg synes de udstiller Stoupe og viser en disrespekt der ikke hører hjemme)

Man fristes til at spørge, om Jedi Mind Tricks overhovedet har noget eksistensgrundlag uden Stoupe?
I min optik, er det netop synergien mellem Stoupes bemærkelsesværdige produktioner og Vinnies rasende flow og hæmningsløse lyrik, der har skabt det lydunivers som gør JMT så unikke som de er. Jedi Mind Tricks er ganske enkelt ikke noget uden hverken Stoupe eller Vinnie Paz. (Kan I virkelig forestille jer gamle JMT-tracks uden en rasende og rødglødende Vinnie Paz på?!)
Derfor er det sjældent jeg har siddet med et album, jeg har et så ambivalent forhold til, som “Violence Begets Violence”. Jeg kan ganske enkelt ikke anmelde det som en JMT-plade, og da lyden sådan set er i akkurat samme bane som AOTP, Heavy Metal Kings, Season of the Assassin mm. kunne det meget vel være en “AOTP: Vinnie Paz & Jus Allah Special Edition”-udgivelse.

Jeg mener kort og godt, at albummet falder med et brag, hvis man sætter det op imod tidligere JMT-udgivelser. Det har slet ikke den samme specielle “JMT-feel” over sig, hvilket i bund og grund skyldes fraværet af mesterproduceren, Stoupe.
På den anden side, er det et velkendt faktum, at Vinnie allerede for et par år siden ønskede at gå nye veje. Han udtalte i forbindelse med udgivelsen af “Season of the Assassin” at han ville forsøge på egen hånd, hvilket også har skabt et nyt lydunivers for den garvede rapper.
Det er netop den nye lyd, der har præget de seneste AOTP-udgivelser og som i den grad også præger hans solo-udspil og collab-albummet “Heavy Metal Kings”. Stoupes underfundige kreationer af græske guitarsamples blandet med italiensk spaghetti-musik skabte en meget “beskidt” lyd og medførte nogle “gritty” tracks. Idag er lyden meget poleret, den er ren, mere professionel og ganske enkelt mere gennemarbejdet. Paradoksalt set er det en dårlig ting for mig når vi snakker hiphop, da alt den klassiske JMT-rawness bliver dræbt. Overproducerede numre og poleret lyd hører mere til hos Rihanna og Lady Gaga. Et godt eksempel er på Vinnies vers på det legendariske nummer “Heavenly Divine”, hvor han mister luften da han skal udtale “rosary”. For mig er det charmerende, men den havde aldrig gået idag - hvilket heller ikke er tilfældet på “Violence Begets Violence”.

Som alle andre JMT-plader, starter udgivelsen også her ud med en Intro. Det giver albummet en meget dyster stemning, og er et fremragende værktøj til at byde lytteren velkommen til det lydunivers man skal præsenteres for.

“Serial killers do on a small scale, what governments do on a large one,”

Så er vi igang, og lad mig starte ud med singlen “Taget Practice”. Jeg skal i den grad love for, at Vinnie holder hvad han siger, når han lover “hardcore rap”! (hvilket er noget Jus Allah åbenbart også har taget til sig). Vinnie leverer stabilt rap på hele pladen igennem og disker op med komiske linier, men også ufatteligt meget crap som vi er vant til.

“I’m a shooter and a shooter do what a shooter please

A history of the broken land of the Sudanese

I spit a verse and a motherfuckin’ computer freeze

                          The right hand is a bomb, it’ll cost you two MC’s”

Jus Allah derimod får én til at rynke panden, da han har transformeret sig til en sort udgave af Vinnie Paz. Det er i min optik et meget smart valg, da det virker somom han har levet i et dybt sort hul, hvilket har resulteret i fuldstændig elendige bidrag til AOTP-skiverne. Det er bare utroligt svært da Vinnie stort set rapper bedre på alle numre, og derfor fremstår Jus Allah som en dårlig udgave af Vinnie. Rent teknisk mangler han det sidste, hvilket gør, at han har nogle shaky passager rundt omkring.
Selve nummeret fungerer ganske okay og det er tydeligt at se, at man har forsøgt at genskabe den gamle JMT-lyd og blandet med den nye polerede lyd. Man har nemlig samplet et spansk sample på omkvædet, men for mig fungerer den blanding overhovedet ikke. Hvis det havde været udgivet på et af de tidligere albums havde det været et ubemærket track der kun havde haft til formål at være “fyld”. Da den så er 1. single, er det tydeligt at se, niveauforskellen mellem det gamle og det nye JMT.

Pladen indeholder dog nogle super gode skæringer, hvor man ikke kan lade være med at blive revet med at den voldsomme stemning som de forskellige tracks indeholder.
“When Crows Descend Upon You” er et råt synth-track, hvor produceren The Hypnotists virkelig leverer en dyster og hård stemning. Vinnie brager igennem på første vers med:

“I'm just evil biologically, listen to y'all that make a mockery

Anton LaVey is like a god to me

I am not possibly associated with your democracy

Gary is like a shah to me, go to war logically

I conduct self Nostradamusly, I am Ibrahim's last prophecy

  Earth is my property, I am possessed like I'm an apostrophe”

Rent lyrisk kan man ikke blive overrasket, men Vinnie har udviklet en sublim rimteknik, som virkelig er prikken over i’et. Jus Allah leverer et af de bedste vers jeg har hørt fra ham siden “Retalliaton” og det er skønt at høre, at manden egentlig godt kan rappe. De har derimod fået besøg af AOTP-medlemmet Demoz, som leverer et gennemsnitligt vers og et dårligt omkvæd, så hvis man kan abstrahere fra ham, så står tracket som et af de stærkeste på skiven.

Det stærkeste track på pladen er for mig “Willing A Destruction Onto Humanity” (hvilken fantastisk sangtitel når vi snakker JMT forresten). Beatet har et fantastisk kor-sample, og suppleret med nogle hårde trommer og nogle gode vers fra begge rappere, så er det virkelig en fryd for øret. Det samme kan siges om “Design In Malice” som igen er bygget op omkring et kor fra en lille dreng og som har besøg af Pacewon og Young Zee. Især sidstnævnte leverer et flowmæssigt godt vers, over en ellers dybt elendige tekst, som kun handler om at dræbe og kneppe. Men okay, det er også fint når vi snakker Jedi Mind Tricks! Vinnie smider en komisk linie af i form af:

“My music’s strong enough to stop af bomb
I’m putting pressure on your kinds like a soccermom”

Dog hører man også et indholdsrigt vers i form af Islams eksistensgrundlag og i slutningen får vi en ærlig Vinnie at se:

Over a billion Muslims, you could never stop Islam

Over a billion bullets shooting from the chopper’s arm

The backstage filled with liquor and a lot of traum’

‘Cause it’s been hard on Vinnie since my father’s gone

Smuk lyrik fra Vinnie, og det skal siges at det er hans papfar der henvises til. Han bliver også hyldet på Same Story: (My Dedication) på “Season of the Assassin”.

“Imperial Tyranny” er også et super fedt track og består af et smukt violin-sample hvor en ellers generel halvlunken King Magnetic bidrager med en fint vers. Han minder faktisk en lille smule om en ung Ill Bill, hvilket bestemt er et stort kompliment. (De har vel begge to også omtrent samme BMI)

“Carnival of Souls” ligger sammen med “Burning the Mirror”, “Fuck Ya Life” og “Weapon of Unholy Wrath” rent lydmæssigt meget op ad hinanden, da de allesammen består af uptempo beats med meget hårde trommer, og hvor de første to er noget værre bras for mig. “Carnival of Souls”  udskiller sig derimod ved at have ualmindeligt godt rap på. Jeg vil tro det er det track hvor selve vokalerne er bedst,og Vinnie brager virkelig igennem på bedste manér.
Jeg bryder mig generelt ikke ret meget om Demoz, da jeg synes han tit fremstår identitetsløs. Men jeg skal love for, at han tager revanche med et uptempo/dobbelttempo vers. Ikke i Tech N9ne-stil, men han flyder så clean over beatet, og det er klart det bedste jeg nogensinde har hørt fra ham. Jus Allah bliver desværre totalt overskygget og outshinet på tracket, men det er der nu ingen skam i. Trommerne skal også vendes. For selvom hele pladen er spækket med de samme hardcore trommer, så skal produceren Grand Finale have thumbs up for at smide de bedste trommer på skiven.
Det sidste positive der er på pladen, er det sidste track “Street Lights”, som rent beatmæssigt fremstår virkelig godt. Man har valgt bort fra de hårde trommer, så det er pladens mere bløde nummer” - bliver man fristet til at tro. For jeg sidder og ærgrer mig gevaldigt når jeg hører nummeret, der lægger op til noget seriøst og sagligt rap, hvilket virkeligt havde klædt pladen. I stedet for, besudler Jus Allah et smukt beat med hovedløs rap som:

“I have the killin’ gene, i have machine guns and a guillotines
I’m the gorilla og Philistines, i’m livin the killer’s dream
I just let victim kick and scream
Get the blood and smithereens out Mr. Clean
Seperate your figurine into different dumpsters

I’m getting hungrier and i ain’t any younger”

Hold fast hvor er det elendigt og fuldstændigt meningsløst skrevet! Det er så malplaceret en tekst, at jeg sjældent har oplevet noget lignende, og det hele falder fuldstændig til jorden her. Jeg sidder og bliver helt arrig over at høre hvordan Jus Allah fuldstændig ødelægger et ellers fremragende beat fra Nero.
Som nævnt havde jeg ønsket mig en indholdsrig lyrik på tracket, men mere om det senere i konklusionen.

Men som man troede det ikke kunne blive værre, så formår tracket “Chalice” fuldstændigt at smadre alt omkring sig. Vi taler her et reggae-drevet track, hvor Chip-Fu leverer et reggae-hook der er hørt 10000 gange før. Jeg ved ikke om det er mit personlige vendetta imod Reggae, men den 1-2 rytme hører absolut ingen steder henne på en Jedi Mind Tricks-udgivelse. Jeg har sjældent hørt et så malplaceret track på en skive, og man mister fuldstændig respekten for Vinnie når han rapper om at Barack Obama er en lignende efterfølger af Bush og at rap-gamet er fyldt med homoer. Det er ganske enkelt ikke i orden at tilsvine musikbranchen, når man i 15 år har leveret hardcore og guddommelig hiphop, og så vælger at flame på et reggae-beat. Jeg er virkelig rystet over, at man har valgt at inddrage det på skiven!

De to tracks, sammen med de nævnte “Burning the Mirror”, “F**k Ya Life”, “Weapon of Holy Wrath” og “The Sacrilege of Fatal Arms” udgør de dårligste tracks, og det er ganske enkelt for mange til at pladen får en god bedømmelse. Dog skal man give props til pladens bedste producer, C-Lance, for at sample fra Ice Cubes, i min optik, legendariske vers på Dr. Dre’s “Natural Born Killaz”.

Det er godt nok med blandede følelser jeg sidder med, når jeg gennemlytter “Violence Begets Violence”. Jeg vil gerne igen tage fat i den “genopståelse” som Vinnie taler om i interviewet. Deres fornyelse falder fuldstændig til jorden, da de har bevaret deres hovedløse lyrik og erstattet den med dårligere beats. Jeg kan sagtens forstå, at de vil beholde deres tekstunivers fra det gamle JMT, da det også definerer dem som gruppe. Men de hovedløse tekster fungerer altså kun med Stoupes produktioner, og derfor er denne plade et halvhjertet forsøg på at genopfinde sig selv. For hvis du tager lyrikken på den her plade og sammenligner den med lyrikken på deres første udgivelse “The Psycho-Social, Chemical, Biological & Electro-Magnetic Manipulation of Human Consciousness”, så er der vitterligt ingen forskel.
Af den grund, havde jeg egentlig helst set, at de havde taget det store spring, og modnet som personer. Hermed siger jeg ikke, at Vinnie og Jus skal lave en hel plade om selvransagelse, men man kunne godt have fundet en god balance mellem det hovedløse hardcore rap og så et par personlige skæringer. Det beviste Vinnie på “Season of the Assassin” at han godt kunne, og det resulterede b.la. i mesterværket “Keep Movin’ On”.
På den måde ville man virkelig fornemme at Jedi Mind Tricks anno 2011 har noget andet at byde på, men desværre fremstår “Violence Begets Violence” som “endnu en i rækken” og kun som en gennemsnitlig efterfølger af de seneste udgivelser fra Babygrande og Enemy Soíl.
På selve beatsiden har jeg læst, at JMT har modtaget knap 150 beats fra producere over hele verden. Dvs. at man hurtigt kan miste den røde tråd på et album (hvilket b.la. skete på Season of the Assassin), men på den her plade, virker det somom, at de har afholdt en konkurrence i at finde de beats der minder mest om hinanden. For jeg savner virkelig originalitet, for 6-7 tracks på pladen er en og samme tynde omgang mundlort blandet med stort set identiske beats. Ud fra det tolker jeg, er det er begrænset hvad JMT mere har at byde med, og spørgsmålet er, om gruppen har en fremtid eller ej.
De har efterhånden en så høj status, at stort set alle undergrundsproducere ville være stolte af at få et nummer på deres plade. Så i princippet kunne de udgive 20 plader på et år, og sige akkurat det samme på hver. For en ting er sikkert, den her plade bringer på ingen måde noget nyt under solen, og man kan ikke undgå at sidde med en “okay, men hvad vil i med pladen”-følelse, fordi den fremstår så formålsløs som den gør. Som Vinnie også siger i interviewet, så virker det somom det mere handler om at please fansene, fremfor at please sig selv, hvilket aldrig er et godt udgangspunkt, og derfor kan vi ikke lande på højere end en middelkarakter.

3/6