Stoa Poikile EP

Stoa Poikile EP'en er endelig færdig! Efter 6 mrd. hårdt arbejde, står jeg nu med en EP der indeholder 8 tracks, som jeg er meget stolt af.

Trackliste

1. Predormitum (Giv Mig Sindsro)

2. Der Hvor Jeg Står

3. Oneirodyni (Akt I) feat. Fille Escobar & Decay

4. Drømme feat. Sam Zne

5. Tabt I Glemslen

6. Sidste Sekund

7. Meditationer (Akt II) feat. Ali K

8. Stoisk Ro (Instrumental)

Tanker 5#: Mainstream HipPop

Det er et velkendt fænomen, at rappere trodser deres selvrespekt for at underlægge sig de store pladeselskabers ønsker, om at få dem i radioen. Men er det nu også en dårlig udvikling?

Jeg har i lang tid lagt øre til folk, der svinede rappere til, fordi de gik mainstream. Det åbenlyse eksempel herhjemme må være MC Clemens, der efter 20 års tro tjeneste i dansk rap, valgte at teame up med Kato og Jon for at lave en håbløs party-udgave af Nas' "Hero". Mange fans vil naturligvis føle sig svigtet, fordi Clemens i flere år har prædiket mod det at gå mainstream. Hvem husker ikke at han i 2007 rappede "folk skifter stil, så straks de lugter penge" på "Lad Dem Hænge"-singlen?

Så ud fra et fan-mæssigt synspunkt, så kan jeg godt forstå, at mange føler sig svigtet og "forladt". Men som rapper, så vil jeg mene, at det blot giver endnu mere blod på tanden! 

For det irriterer mig grænseløst, når andre rappere skal rappe om at rappere er nogle fuckhoveder fordi de går mainstream. Husk nu på, at Clemens har udgivet det mest betydningsfulde rap-album til dato og jeg har virkelig min tvivl om, at det nogensinde skal blive overgået på den front. 

Det er i min optik en fallit-erklæring at Clemens går mainstream med Ingen Kender Dagen-albummet. Manden har udtjent sin værnepligt, og da han har en fortid hvor uddannelse ikke har stået øver på listen, så er det da ikke mærkeligt at klandre end mand for at tjene penge når han kan? Jeg mener, at Clemens giver faklen videre til os nye upcomin' rappere og så er det fandme bare op til os, at bevise, at vi kan matche de ældre herrer!

Det ærger mig som fan af hiphop, at MC Clemens aldrig udgav "Delyrium"-albummet da førstesinglen 'Oneirodyni' var et super stærkt nummer. Der fik man for første gang 'Psykopaten På Fri Fod' at føle igen, hvilket var et glædeligt gensyn. Men faktum er bare, at man ikke bliver millionær af at lave dansk hiphop, og Clemens skal altså også tænke på at fremtidssikre sig. Det gør vi andre også ved at arbejde og spare op, og derfor vil jeg gå så langt som at sige, at det er egoistisk som fan at blive sur på Clemens. 

Man ser det også hos en type som L.O.C hvis musikalske kvaliteter bestemt er dalet efter hans trilogi. Mange forsvarer "XXXCouture/Melankolia" som en ikke-mainstream udgivelser, men jeg mener bestemt det var vendepunktet for den mørke og dystre Liam. Men man bliver jo ældre med tiden, og det ville ganske enkelt være utroværdigt hvis Liam idag (som hverken drikker eller tager stoffer) skulle rappe om at "Gi Den Gas" som han gjorde på Inkarneret. Så man må altså også som lytter respektere at rapperen ændrer sig og det afspejler altså også bare i musikken.

I takt med ens modenhed, så kan jeg også spore at musikken derved er blevet mere "forsigtig". Altså forstået på den måde, at man laver musik man på forhånd ved radio-publikummet kan tage imod med kyshånd og det spinder altså bare guld af sig.

Så slutteligt vil jeg opfordre alle fans/rappere til at respektere, at den ældre generation altså skal finansielt fremtidssikre Jer, og dermed tag det som en cadeau at det nu er blevet vores tur til at tage over!

Status d. 19. feb 2012

Igen må jeg sige, at jeg er utrolig glad for den modtagelse mixtapet har fået. Der er nu over 650 downloads, hvilket er mere end jeg turde drømme om, taget i betragtning af, hvor vi stod i sommers.
På mandag er der en ny hjemmeside: www.connoisseurs.dk hvor man kan hente mixtapet.


Jeg har fuld gang i Stoa Poikile EP'en. 3 tracks er færdige, og jeg har snakket med min gode ven Manuel (Manu Beats), om et par interludes der virkelig kommer til at sætte en dyster stemning på det. 


Men får at få et afbræk fra den tunge og mørke plade, har jeg desuden tænkt mig at gå i krig med en udgave af Cunninglynguists album "Dirty Acres". En total "transformation" af deres album, hvor jeg flipper det, og sætter mit eget univers ind i det. Sagen er nemlig, at jeg tager til Tenerife d. 2. marts, og har i den ferie tænkt mig at skrive en del af numrene mens jeg nyder en kold øl under den varme sol, så jeg glæder mig utrolig meget til at se hvad jeg kan få ud af det.


Her er et lille hyggetrack til en sen aftentime: 

Tanker #4: YouTube: Den Nemme Vej

Jeg har et utroligt ambivalent forhold til YouTube. Jeg har taget mig selv i at bruge timevis af tid på at se morsomme, men ligegyldige videoer. Det kan være alt fra en nysende panda til at gense fodbold-mål eller se live-performances. YouTube spænder fuldstændigt vanvittigt, hvilket betyder at mulighederne er uendelige. Men rr det nu også positivt at mulighederne er så omfattende? Set bort fra få undtagelser, så er svaret et rungende NEJ.


Muligheder er typisk ikke noget man forbinder med noget negativt - tværtimod. Derfor kan det godt lyde underligt, når jeg nu sidder og ytrer mig negativt om det. Men før jeg begynder at skrive om essensen i mit indlæg, så vil jeg først vende den positive side af de sociale medier i en moderne musikalsk verden.


De sociale mediers indtræden
Før sider som FaceBook, Twitter og YouTube kom frem, var de kendte musikere markant mere distanceret fra deres fans. Du kunne høre dem i bilen, på anlægget og en sjælden gang spillede de også koncert i hjembyen. Der var ikke nogen steder man kunne gå ind og se interviews og koncerter. Det blev enten solgt som ekstramateriale, eller så måtte man vente ydmygt på hvornår MTV og div. radiostationer nu lystede at lave interviews.
På den måde glemte man hurtigt, at det er rigtige mennesker man har med at gøre. For mig at se, kunne mine barndomsidoler lige så godt være menneskerobotter: Altså væsener der var sat i verden til at underholde én.
Uden at vide det, formoder jeg også, at dengang foregik al kontakten mellem agenter og pladeselskaber, hvilket distancerer fansene endnu mere.
Jeg synes det med distancering er meget interessant - for når man har sunget/rappet på sine idolers numre, så danner man selv et personligt forhold til kunsteren. Det envejsforhold der bliver dannet, kan blive så stærkt, at man opnår en nærmest sygelig fascination, og det er netop den fascination der bliver interessant, da de sociale medier bringer idolerne tættere på én.
Grundet de sociale medier, så fremstår de artister der bruger dem, meget mere ligetil og tilgængelig. De skriver beskeder ud til folk, og ved at svare, kommer man jo i en direkte kontakt med kunsteren. En anden interessant vinkel er, hvordan alle artister har det med hinanden, bag den yndefulde facade som der bliver stillet op for os "normale" og "dødelige" mennesker. Ved hjælp af Twitter og en times intensiv jagt på at følge folk, kan man nu se deres intereaktioner og derved træde et lillebitte skridt ind i den kulisse, hvor de kendte færdes.


Så der er ingen tvivl om, at de sociale medier har fået os lyttere tættere og nærmere på vores elskede idoler - hvilket i den grad også er gældende den anden vej. Det er isoleret set også ganske fint, og da stort set alle kendte bruger dem, er det også noget der vil præge vores hverdag fremover.


Men de sociale medier har desværre også en bagside af medaljen. For hvor det ser ganske rosenrødt ud hos de i forvejen etablerede artister, står det straks værre til, hos ukendte artister der gerne vil frem. Her skal det siges, at jeg kun tager udgangspunkt i rap-kulturen, da jeg intet kendskab til hvordan "undergrunden" ser ud i Rock og andre genrer.


Danskrap.dk-dagene
Da jeg var 13-14 år, og begyndte at lave utroligt dårligt rap, var det meget svært at komme frem. Som underoverskriften dikterer, var der meget liv på hjemmesiden danskrap.dk (som vist nok blev huseret af Jesper Nyboe - en mand der idag driver Idiotsikker Records).
Dengang var folk meget skarpe, og forholdte sig sagligt til at nyt der kom frem på boardet.
Kort sagt: der var ingen nemme veje udenom.


Hvis man havde skills, så var div. producere sultne efter at brødføde rappere, og det skabte en utrolig talentfuld masse i den danske rapundergrund. Vi snakker her hele Graven-banden (Es, Humme, Nappion, SupaJan m.fl.), Jeppe Rapp, Kasper Spez (!), Johnson & Malone, Proflow & Phobia and the list goes on. Vi taler her utroligt dygtige og talentfulde rappere, der allesammen bidrog til at overliggeren blev hævet.


Men her kommer det gyldne spørgsmål så: "Hvorfor er talentmassen ikke det samme som dengang?"


En leflende "Synes Godt Om-kultur"
Først og fremmest, vil jeg gerne lige fortælle, at der er en masse rappere derude pt. som jeg giver den op for. Danni Toma + Dj Noodle, Pede B og Salam er allesammen eksempler på dygtige rappere/producers, der i en kapitalistisk verden, alligevel formår at gå mod strømmen og lave det vi allesammen inderst inde bedst kan lide.


Desværre gemmer der sig også en mørkere side, og de sociale medier har i den grad en rolle her. Jeg har tidligere her på bloggen skrevet om mine tanker omkring "hate" og givet mine synspunkter på, hvordan konstruktiv kritik bliver skudt ned herhjemme idag. Så jeg vil gøre det kort her, og beskrive det fra et uddrag af min egen tekst i tracket "Connoisseurs".

Folk er ukritiske, de "Synes bare godt om"/

Homie, fuck dig hvis du siger det' en fordom/

Det' min spådom/ Kan du føle min aggresion?/

For der er så mange rappere der lever i en falsk illusion/

For de smider lort ud, som folk synes er fedt/

Så der er ingen til at fortælle dem, det' skidt og kedeligt/

Har lavet rap i 8 år, er ikke engang kendt/

Var fucking wack og havde et sparsomt talent/

Dengang fik man sgu af vide hvis man failer/

Idag er det "YouTube-hovederne" der stempler én som hater"/

Men hvad har en leflende "Synes Godt Om"-kultur med de sociale medier at gøre?

Problemet er, at al upcomin' rapmusik idag, kommer ud til alle mennesker. Som nævnt, så krævede det virkelig skills før at man kunne slå igennem i dansk hiphop og folk øvede og øvede, og lavede rapmusik i 3-4 år, før de for alvor besluttede sig for at give det en chance. Det er ikke tilfældet idag - og det er fordi en side som YouTube eksisterer.

Jeg er ikke bange for at nævne navne her på bloggen, og hvis det nu skulle ske at nogen følte sig truffet, så er jeg mere end villig til at tage den til diskussion - både i privat og til offentlig skue.

Tendensen er idag, at man lige hurtigt kan støve et gratis beat op fra YouTube, bruge 10 min. på teksten og så uploade et dårligt track som så hele den danske befolkning kan høre. Det var nu ikke sådan vores allesammens køre Kidd kom frem, men med 5-6 jackede beats og utroligt dårligtskrevne og indspillet tekster, kan man komme langt med en SoundCloud-profil. Den havde aldrig gået for bare 6-7 år siden, og Kidd ville ALDRIG være blevet så eksponeret og hypet som tilfældet er idag. Kidd indrømmede jo også at det hele bare var for sjov, og det hele falder jo fint i spænd med "Det er jo bare for sjov"-indlægget.

Jeg ved ikke om ham "Mike" også bare er endnu en wack rapper, der bare laver sjov med det hele. Men en hurtig søgning på YouTube viser, at han lige kan teame op med en praktikant på Anders Lund Madsens talkshow, og så har den 238.000 seere. I modsætning har Danni Toma's Rige Mands Jakkesæt "kun" 40.000 seere - kan i se ironien???

Typer som Kidd og Mike var blevet haglet ned for 7-8 år siden, og havde aldrig nogensinde fået så meget opmærksomhed som de gør idag. Idag er det Hr. og Fru. Hvem-som-helst der modtager numrene og de er ikke så kritiske, og derved opstår "synes godt om"-kulturen. 

Og da det kun er en lille gruppe af kompetente mennesker der har en indsigt i rap, så er størstedelen af feedbacken fra intetvidende individer, der hurtigt giver en "thumbs up". Men alt det props synes jeg egentlig bare er mere synd for rapperen, end hvis han fik af vide, at han skulle øve sig noget mere. For i og med at feedbacken er "kunstig", så lever han nu i en tro om, at han faktisk er god. Og det er bare startskuddet, der i en tid hvor hype sker hele tiden, kan udvikle sig til fuldstændigt usete højder.

De her tanker her frustrerer mig, men jeg har immervæk selv oplevet det. Om det så er gældende alle steder i Danmark skal jeg ikke kunne svare på - faktum er bare, at det går i en dårligere retning. For selvom der idag stadig findes dope rappers, så er baren, for mig vedkommende, bare slet ikke så høj længere, som den var i danskrap.dk-dagene. Idag håber jeg bare på at høre real hiphop. Jeg magter ikke flere gimmicks, acts der har garderet sig med "det er jo bare for sjov"-skjoldet eller folk der bruger hiphoppen som et værktøj til at opnå berømmelse. Jeg vil bare gerne høre straight up hiphop, og det er vel ikke for meget at forlange? Eller hvad?

Tanker #3: Kesi & Gilli på Train

Før jeg begynder at fortælle om min oplevelse på Train igår aftes, synes jeg det er vigtigt, at I får et indblik i, hvilke meninger og holdninger jeg har omkring hele B.O.C-bølgen, der i det sidste års tid, har oversvømmet Danmark.
Først og fremmest så siger selve Grime-genren mig ikke det store. Jeg må ærligt indrømme, at jeg for nogle måneder siden havde et meget snævertsynet forhold til hiphop anno 2012, så jeg havde dømt B.O.C ude før jeg overhovedet havde givet dem en fair chance. Men det stammer egentlig fra, at de ligesom mange andre artister, er kommet frem via YouTube. Det har Kesi selv fortalt i et interview,og det er ikke noget der behager undertegnede. Hele YouTube-promoveringen er et emne for sig selv, og det vil jeg behandle indenfor kort tid her på bloggen.
Men jeg satte mig ned med en kop varm kaffe, fandt alt det B.O.C-musik jeg kunne finde, for derved at give drengene en fair chance... 


På lydsiden har Kesi og Co. bragt den engelske genre Grime til Danmark. Vi taler her meget tunge strygere der er komplimenteret af små trommer, der virkelig giver et tungt lydbillede. Det betyder så også, at det giver meget plads til selve rapperen. Minimalistiske beats har jeg altid været glad for, da man som rapper har en langt større frihed til at eksperimentere med hvad der nu lige falder én ind - det er synes det ikke er tilfældet her.
Lyden er professionel og da B.O.C er gode til at skyde dope vids ud, så har folk også noget visuelt at forholde sig til, hvilket har været en stor grund til deres eksplosive popularitet.
Hvis man kigger isoleret set på rapperne, så overrasker det mig, meget at det netop er Kesi der blev signet på Universal. Jeg er ikke særlig imponeret over hans flow og rimteknik. Bevares, han kan da godt rappe, men evnerne matcher bestemt ikke den position som han idag indtager. Jeg kan heller ikke lade vær med at trække lidt på smilebåndet, når han fyrer linier som dem her af: "For jeg har mere bly end et penalhus" eller "Jeg har flere ord end en ordbog". Især sidste linie er brugt så mange gange, at jeg slet ikke har tal på det efterhånden. Men Kesi har et drive og et gå-på-mod, og i de interviews jeg har set, der kan man sagtens se at han virkelig VIL det her. Det er en sjældenhed idag. 
Gilli derimod synes jeg har lidt mere at byde på. Hans flow er bedre, men det bliver desværre ødelagt lidt af en Vestegns-accent, der gør, at han nogle gange udtaler ord forkert. Behøver vel ikke nævne Harald Blåtand? Han går ikke lige så klart igennem som Kesi, men det virker til, at Gilli har bedre øre for det at lave rap. Dog kommer han ikke lige så godt ud til folk som Kesi gør, hvilket jeg også tror er grunden til, at det netop var Kesi der blev signet til Universal.


Overordnet set, så kan jeg godt forstå, hvorfor folk føler den her vibe fra B.O.C. For de her gutter kommer med en sjælden energi og et drive, jeg ikke har set i lang tid. De er frygtløse, og det er netop også mit hovedargument for, at B.O.C ikke bare forbliver en hype som Kidd og Niklas.


Nå, men til koncerten igår på Train gik der en del ting op for mig. Først og fremmest skulle jeg aldrig have betalt min indgangsbillet, for koncertoplevelsen var temmelig dårlig. Som alle andre hiphop-koncerter, så skal man altid tage tidspunkterne med et gran salt. Men da der på plakaten stod de gik på kl. 23.30 og de først gik på kl. 03, så var ventetiden lang. Det bizarre var, at der var mest knald på Train i ventetiden. Jeg var slet ikke imponeret over den playlist som DJ'en spillede (med en lillebitte smule scratch som jeg ikke giver noget for, når der ikke er vinyler indblandet). I 2,5 time skulle jeg belemres med Beyonce, Lil' Kim og Jennifer On The Block! Man kom dog hurtigt i et kortvarigt godt humør, da Jurassic 5 kom på - problemet var bare, at der var temmeligt langt mellem snapsene. 
Kl. 02.30 gik Faraz på, med back-up fra Mic (hele Max På-banden kom også til sidst). Mit indtryk var, at folk tog hans koncert blandet. Han spillede kun 3 sange, og jeg kendte kun de to af dem. "Skål For I Aften" og "Robot" som begge to er produceret af Houseproduceren Daniel Rothmann havde begge noget at byde på. Bare kunpå Buddy Holly - ikke Train. 
Der er meget liv i Faraz og Mic, og i min optik leverede de et langt bedre liveshow end hovednavnet. De kom udover scenekanten, og selvom jeg ikke på ingen måde brød mig om musikken, så satte de en fest igang. (Jeg var på det tidspunkt inde i min 8. vandede øl-flaske, så enhver input havde gjort mig glad.) Der gik så endnu en halv time før Kesi gik på, og folks reaktion overraskede mig meget. Jeg var stensikker på, at folk ville skrige og skråle, men det virkede til, at crowden var "træt" på en måde. "Gadehjørne" og "Fissehul" kunne folk rigtig godt lide, men ellers virkede det somom at Kesi og Gillis lidt lade indstilling på scenen smittede af på crowden. De kom slet ikke lige så godt over scenekanten som Faraz og Mic, og de var decideret kedelige at høre på på et tidspunkt. Jeg lod mærke til, at der var kø til jakkerne og mange stod udenfor i minus 10 grader og røg en smøg, fremfor at give den op. 
Det kom utroligt meget bag på mig, men ikke desto mindre så behagede det mig, da jeg ikke synes deres popularitet spænder overens med deres evner.


Så alt i alt, var det en ganske dårlig koncertaften med en lang ventetid oven i hatten. Jeg er som sagt ikke tilhænger af tilkoblingen mellem House og Rap, og da Kesi og Gilli leverede en dårlig koncert, så kom grime-musikken aldrig rigtig ud til folk. Det er en skam, for jeg havde en idé om, at det kunne være fedt at høre live.

Nicolai Hartmann - en ærlig mand i nyt projekt

Hej allesammen!


Efter at have fået meget god respons for mixtapet, samt knap 400 downloads på 2-3 uger, så er det med stort gå-på-mod, at jeg nu fortsætter til næste projekt. Hermed siger jeg ikke, at musikken på mixtapet vil ryge i glemmebogen, for det er bestemt min næste drøm, at komme ud og spille det live til en masse nye mennesker. 
Jeg har dog bevidst på mixtapet undladt at vise den mere personlige side af Nicolai Hartmann, hvorfor det kun er "Stilheden Før Stormen", der løfter sløret for de mere dystre billeder der findes inde i mit forskruede hoved. Derfor er det med stor ærlighed, at jeg er gået igang med et nyt mixtape der kun handler om dem. 
Nej, jeg er ikke en fattig rapper hvis mor har drukket sig ihjel og far har hængt sig i garagen, som har betydet jeg er på stoffer og sover på div. gadehjørner. Det er slet ikke i den del af skalaen vi er i. Men som en venlig og rar forstadsknægt, der har levet et trygt liv, har jeg stadig været udsat for nogle ting, som har sat sig som ar i sjælen. Det er primært ting jeg selv har forårsaget, og det er netop grundende til hvorfor jeg har ageret som jeg har gjort jeg gerne vil belyse i min udgivelse "Stoa Poikile".


Stoa Poikile?
Ja, der er nok mange der undrer sig over navnet. Det er såmænd ikke fordi jeg skal lege Yeezy og være en "abstrakt artist der vil sprænge rammerne", men det har en sammenhæng, med min fascination af den græske filosofi "Stoicisme" at gøre. 
Interessen opstod i et tidspunkt af mit liv, hvor sorg blev til druk, som så blev til udsmidning af gymnasium samt tab af en del venner/familie. De principper inspirerede mig utroligt meget til at finde det drive, der idag gør at jeg lever i bedste velgående med en studenterhue i bagagen samt en fantastisk god vennekreds. Jeg vil ikke gå så langt som at sige at det har været den primære årsag, for selvfølgelig har samtaler med forældre/venner også haft noget at sige. Men det, at jeg har kunnet bruge en del af principperne som et slags værktøj til at møde livet med nye øjne på en ny skole, er nok til at jeg vil tilkoble den livsperiode med filosofien. 
Jeg vil ikke sidde og skrive en lang roman, men jeg mener, at for at forstå mixtapet, skal man også kunne forstå præmissen. Det her er mit forsøg på at skabe en dyster plade, der tvinger lytteren til at lytte ekstra godt efter. Dvs. at sangene og teksterne kommer i en bestemt rækkefølge, der gerne skulle være et virkemiddel, til at drage lytteren ind i et mørkt og dystert univers, der giver anledning til at reflektere over sine egne fejl i livet. Pladen slutter med den sindstilstand som jeg er i idag, så forhåbentlig kan nogen bruge den her plade som et værktøj, hvis man har det dårligt, og man desperat søger efter lyset for enden af tunnellen. Jeg ved det er ønsketænkning - men skriv endelig hvis det kan bruges!


Her får i tracklisten:


1. Predormitum: Giv Mig Sindsro
2. Stoa, Den Ældste (Akt I)
3. Interlude: Hypnosis
4. Vågn Op
5. Intermezzo I
6. Stoa, Den Mellemste (Akt II)
7. Phantasia
8. Intermezzo II
9. Stoa, Den Yngste (Akt III)
10. Interlude: Melankoli
11. Outro: Concerto 


Pladen er stort set kun produceret af min spanske makker, Manuel (Manu Beats), som virkelig har forstået den lyd som jeg leder efter. Desuden kommer der lidt trip-hop ind også, hvor en dope græsk producer Mononome giver sit besyv med et par skæringer. Slutteligt, har jeg min gode ven PSK Beats til at levere introen.


Jeg håber inderligt at I tager rigtig godt imod det, for det er et projekt jeg har gjort mig evindelige tanker omkring, så nu hvor setuppet er klar, så stoler jeg også på, at jeg til sidst er tilfreds med det færdige resultat. 


Hav det godt derude!


Nicolai Hartmann//Connoisseurs

Kaya Krew Cutz

Jeg vil gerne bruge lidt tid på at promovere og samtidig vise min taknemmelighed for vores svenske connex, Kaya Krew Cuts der med Sam Zne i spidsen er garant for dope hiphop med et meget højt bundniveau.


Da Ipper og jeg tilbage i sommers kun havde os selv, skrev Sam til Ippers SoundCloud omkring et par beats. Det udviklede sig hurtigt til et fast makkerskab, og der gik ikke mere end et par måneder, så havde Ipper 5-6 beats på Sam's album M.A.L.M.Ø (der udkommer engang til sommer). Det gav blod på tanden for undertegnede, og jeg lossede mig selv i røven og begyndte stille og roligt at opbygge et netværk på SC. I takt med at jeg fik flere og flere musikalske muligheder, udviklede mit musikalske forhold sig også til Jonas Lindeblad. Det har resulteret i, at han er den eneste feat på mixtapet (på numrene Respekt og Horisonten) hvilket jeg er ham meget taknemmelig for. 


Men Zne har betydet utroligt meget for mig i en musikalsk sammenhæng. Han er utroligt inspirerende at høre på, og han har op til flere gange givet mig inspiration og et drive til at lave mange af de tingene som findes på mixtapet. Ligeledes har hans gode ven Melomel tegnet vores cover som så er scannet ind og bare det er stort at få kvit og frit!
Hans to crew-homies Felipe Escobar og Decay har smidt to ekstreme dope vers på vores bonustrack, som jeg vil skrive om på et senere tidspunkt. Især sidstnævnte leverer to vers der er så gode, at jeg slet ikke kan fatte, det er på et Connoisseurs Mixtape. Jeg vil også uploade hans tekst, så folk virkelig kan sætte sig ind i, hvordan rap leveres på absolut højest niveau!


Jeg vil gå så langt som at sige, at hvis ikke Jonas skrev til Ipper den skønne sommerdag, så var det her aldrig blevet til noget. Hvorfor?
Han gav simpelthen to gutter et ordenligt los i røven - på den gode måde - og det har haft meget gode eftervirkninger. For Ippers vedkommende, har Jonas givet ham muligheden for at producere et beat, som selveste Promoe er en feat. på. Det lød ikke til at være den helt store deal for Zne, men for Ipper og mig, er det noget nært det største man kan opnå indenfor skandinavisk hiphop. Promoe er i mine øjne den største rapper der er i Skandinavien og at han har givet sig til at skrive et perfekt vers på et af Ippers beats er jeg også meget taknemmelig for. Lige nu brygger legenden Donald D på et beat Ipper også har lavet, og det er igen takket være Jonas, da D var på besøg på hans hiphopskole, Spinneriet, i Malmø. '
Mange tak for det!


For mit vedkommende har jeg lagt en dope feat. på hans kommende plade. Det har dog ændret sig, da Zne og jeg besluttede os for at lave en EP sammen, så tracket kommer på det i stedet for. H20-EP'en kommer nok engang i slutningen af foråret, og bliver solidt dope rap på svensk og dansk og jeg glæder mig utroligt til at vise det frem!


Alt det her er altså kun sket på et halvt år, og han har virkelig hjulpet os meget med at komme et par niveauer op, og det ved jeg at Ipper også er taknemmelig for - og da han han hjulpet til med 6 beats på hans album er det jo perfekt at man kan hjælpe hinanden på den måde.


Kaya Krew Cutz har lige lavet deres mixtape "Kaya Krew Cutz 2012" og der kommer et download-link inden længe.


Ellers vil jeg anbefale dig at gå ind på Znes SC: http://soundcloud.com/samzne 


Connoisseurs/Kaya Krew Cutz vil lave en helveds masse dope shit i fremtiden - så glæd Jer!

Update på Mixtapet!

Mixtapet har nu været op til fri download i en uges tid, og med knap 250 downloads er det gået over al forventning. Det lyder måske en smule sølle, men med en fanbase på 8-9 mennesker for nogle måneder siden, så er jeg meget tilfreds!


Mixtapet kan hentes nede i Fozz og SkateHouse fra på onsdag af, så husk at gå derned, hvis du vil have det i fysisk form. Ellers kan de selvfølgelig hentes hos mig.
Jeg har brugt den her uge til at få respons på mixtapet, og har nu taget alt til mig og rettet lidt i det. Dvs. at tracklisten er ændret og et enkelt nummer er hevet ud.


Connoisseurs får snart også sin egen hjemmeside, www.connoisseurs.dk, hvor det også er muligt at downloade mixtapet fra.


Spred musikken - og fortsat gode vinterdage til Jer derude!!

SoundCloud Netværk

Kvaliteten af musikken steg voldsomt, da jeg besluttede mig for at udforske "SC-verdenen". Jeg faldte hurtigt i snak med nogle dope producers og MC's, og derfor vil jeg gerne i anledning med mit mixtape, gør folk opmærksom på hvem der har lavet mange af de beats jeg har brugt.

(Jeg linker til deres SC-profil til sidst i artiklen)

DJ Hellblazer
John Constantino er en 21-årig upcoming producer fra Paris, som har produceret Respekt og Gå Ad Helveds Til. Han har også to beats på min næste EP, og en type som ham sætter jeg utrolig meget pris på. Ikke mindst hans skills på MPC'en, men også hans venlige sjæl. Det her skrev han i en besked til mig:


Great Bro, I'm really happy to work wit u cos you are one of the realest and most truly hardcore Hiphop mc i know on soundcloud, even if i dont understand the lyrics i can feel the mad energy in ur voice and flowz!


Sikke et kompliment! Så I kommer ihvertfald til at høre mere shit fra den dude.


A-Beats
Celso har foruden sit bidrag til mixtapet, også vist sig at være en super god ven. Det er fantastisk når man mødes gennem en fællesinteresse, og det så udviklet sig i et venskab!
Celso er uden sammenligning den mest produktive mand jeg kender på beat-fronten. Han laver omkring 100 beats om året, og har connects med undergrundsrappere fra hele verden. 
Han producerer primært soul-musik, og hvis du kan lide Horisonten og Dystopia, så skal du også takke ham, for at have en dope instrumental at gå ud fra!


DJ Manu
En halvgammel spansk producer fra Malaga, som er den mest lavmæle type jeg kender. Meget dårlig til kommunikation, men til gengæld så lader han sine beats tale for sig selv. Han har produceret Connoisseurs, Gimmick og de 3 dele. Han har opfyldt min drøm om at have nogle Stoupe-lignende beats på mixtapet, og det er jeg ham evig taknemmelig for.


Kaya Krew Cutz
Behøver nok ikke nogen nærmere introduktion. Gutterne fra Malmø er en fast connect og det har også udviklet sig til venskaber på kryds og tværs. Sam Zne er den eneste feat på mixtapet, og han gør det fremragende på Respekt og Horisonten!
I den trykte version smider jeg en bonusnummer oven i hatten, som er med rappere fra hele verden. Her smider hele Kaya Krew-banden et vers (Sam Zne, Felipe Escobar og Decay) og i skal glæde Jer til at høre det!
Der udkommer et Connoisseurs/KKC-album i sommer!


PS.K Beats
Et nyligt kendskab til en fuldtidsdj fra Grækenland. Han har produceret pladens største banger, En Hyldest, og han vil samtidig også producere introen til min næste EP. (Mere om den om ikke så forfærdelig lang tid)


Ellers så sender jeg skud ud til Audiodoctor (karriereræs), KeynoteHiphop, Redibrown, Zetes, Hatts, DJ Poindextar og Relly for at bringe kvalitet til mixtapet!!


DJ Hellblazer: http://soundcloud.com/dj-hellblazer
A-Beats: http://soundcloud.com/celsoabeat
DJ Manu: http://soundcloud.com/manubeats
Sam Zne: http://soundcloud.com/samzne
Decay: http://soundcloud.com/decaytheworld


Tjek dem ud, de har smidt oceaner af dope musik op!


Så skud ud til allesammen fra Connoisseurs og mange gange tak for bidraget!

Mixtape ude!

Jeg er meget glad og stolt over, at endelig kunne præsentere det første Connoisseurs Mixtape!
Projektet startede i september, og jeg har i de sidste 5 mrd. knoklet på projektet, og det har nu udmundet i 22 tracks.


Mixtapet indeholder en intro, 3 skits og en interlude. Numrene er produceret af min kompagnon Simon Ipsen (WhoGotDrumz) samt DJ Hellblazer, A-Beats, PSK Beats, Manu Beats og Audiodoctor.
Der er to lånte instrumentaler, hvilket er på Folket Har Talt (Hypnotist Beats) og Stilheden Før Stormen (Nomak)


Jeg håber I kan lide det, og modtager selvfølgelig gerne feedback!


Peace!

Update!

Imorgen er det dagen hvor Connoisseurs første mixtape udkommer. Jeg må sige, at jeg er utroligt stolt over resultatet, og havde ikke turde håbe på, at det ville blive så godt da jeg startede projektet. For det har virkelig gået hurtigt for os, siden jeg kickstartede det i september.. 
Her mener jeg ikke, at det nu har udviklet sig til en fuldtidsbeskæftigelse med en tilsvarende stor indtjening, men jeg stod virkelig med ingenting for bare 4 måneder siden.


Musikken har altid fyldt meget i mit liv, og jeg har de sidste 5 år levet i en tro om, at jeg skulle udmærke mig indenfor rap. Jeg har bare altid lavet musik ti de samme 10 mennesker, og jeg har altid gået og tænkt på hvornår jeg skulle bryde ud af den bobbel. Jeg føler at jeg står med stærkt nok materiale til at kunne ændre en lille smule, indenfor aarhusiansk undergrundshiphop. Spørgsmålet er bare hvor mange mennesker der kommer til at høre det, og det vil jeg nemlig gerne have jeres hjælp til!!


Så basicly, vil jeg gerne have at i deler facebook fansiden samt gør folk opmærksom på at albummet kan downloades på www.connoisseurs.dk og hentes i tøjforretningerne Fozz og SkateHouse.


Hvis Connoisseurs og musikken bliver spredt nok, så håber jeg virkelig, at materialet er stærkt nok til at kunne blive spillet live for folk. Vi er klar - og det håber vi også i/aarhus er!


Lidt om mixtapet: 
Mixtapet består af 22 tracks, hvoraf der er en intro, nogle skits og en interlude. MELOMEL, en tegner fra Sverige, har tegnet coveret som selvfølgelig er et remake af Mad Men-logoet, da Don Draper i vores øjne er den største connoisseur der findes :)


Aldrig Alene og Stop En Halv er de ældste tracks på skiven, de har faktisk været klar i et par år. Men vi mener de er stærke nok til at være på - er i enige??


Emnerne spænder vidt, og der bliver rappet om stort set alt hvad der foregår inde i midt hoved. Fra de samfundskritiske Dystopia og Aldrig Alene til det chillede Abstraktion og feststemte En Hyldest. Emner som stoicisme, kærlighed og respekt for hiphoppen og kommercialiseringen af hiphoppen anno 2012 bliver ligeledes behandlet.


Jeg håber inderligt at i kan lide det og ser meget frem til hvad fremtiden byder på!

2# Tanker: "Ej men det er jo bare for sjov?"

Jeg sidder her i de sene nattetimer og fredeligt lyttede Commons "Like Water For Chocolate" igennem. Det er en fantastisk følelse som den mand kan give én grundet hans overlegne intellekt og evner til at fremføre den over smukke beats. Den lykkefølelse blev så totalt smadret, da jeg i mellemtiden sad inde på WOTS.dk og læste nogle anmeldelser. 

MagerMayn har udgivet sin skive "Pik & Coka", og for at forstå MagerMayn skal man også forstå præmissen. Hvis man synes ordet "pik" er sjovt og kvindeundertrykkelse bare er det fedeste i verden, jamen så foreslår jeg, at man sætter albummet på og bagefter stener samtlige af Uffe Holms standup-shows.. 

Det irriterer mig grænseløst, hvorfor en mand som MagerMayn har opnået den succes som han har. Jeg er som regel et åbent menneske, men jeg har i de seneste par år gået og været træt af den danske hiphopscene og det blev altså lige for meget i aften!

Og lad mig komme til sagen:

Jeg har efterhånden ikke tal på, hvor mange acts, grupper eller rappere der udgiver musik som en "Gimmick" (lille reklame; jeg har skrevet et nummer på mit mixtape om det :)). Altså, det er andet en musikken som man bedømmes på.. Altså, hvorfor fanden i helvede så lave musik i første omgang? 

For mig er hiphop en ærlig og meget personlig ting, og uden det skal blive for romantisk, så tilhører jeg den store skare af mennesker der har respekt for hvad hiphoppen består af og hvad den har givet og betydet for så mange mennesker siden 1970'erne.. Derfor kan jeg bare ikke slippe tanken om, hvorfor man bruger hiphop som en funktion til at skabe et useriøst image om sig selv? Og det der faktisk skuffer mig mest er, at danskerne åbenbart er så dumt et folkefærd at de sluger det råt?!

Lad mig bringe et eksempel fra en af kommentarerne på anmeldelsen: (OBS: Der er ikke tale om mennesker der spiller dumme for sjov)

Hey! Hvornår er det blevet alment med computer i køkkenet kvinde!- Seriøst, synes virkeligt at du har grebet det her forkert an. Du er da godt nok snæver synet..Det er jo så tydeligt at dette er genialt, i og med at det er så fucking ironisk at du ikke engang fatter det!Og hvad der gør det endnu mere sjovt er at folk som dig hopper i med begge ben.

1) Ja, det er en kvindelig anmelder der har anmeldt albummet, og det er nok også en fejl i sig selv fra WOTS side af (selvom det godt nok ikke burde være en fejl!)

2) Ham gutten her snakker om, at det er så ironisk. Det irriterer mig fucking grænseløst at det er et argument for at pladen er god?! Somom at det er et skjold overfor saglig kritik?!

3) "Og hvad der gør det endnu mere sjovt er at folk som dig hopper i med begge ben." - NEJ DIN FUCKING KRAFTIDIOT!!!

Hvis der er nogen der er hoppet i med begge ben, så er det fandme dig for at lytte til noget så ringe, at jeg vitterligt ikke har ord for det!

Altså det er fandme skandaløst at man kan forsvare sig selv på den måde, for isoleret set, så har MagerMayn og co. ikke andet end en ufortjent hype, der også skyldes at danske lyttere er for ukritiske og sluprer alt i sig. Og her kommer dette emne i forlængelse af den "Synes Godt Om"-kultur som jeg i mit første indlæg beskrev!

Jeg ved ikke om det er MagerMayn eller lytterne der er for dumme, men en ting er fandme sikkert. En karakter som ham, dræber og drukner de reelle mc's der har skills og virkelig har noget på hjerte. 

Og lige  en sidste ting.. Hvor lang tid tror I der går, før Clement inviterer ham ind i sit program og claimer, at det hele bare var en joke???

2# Anmeldelse: MC Clemens - Regnskabets Time

Jeg må indrømme, at jeg er en smule overrasket over de få anmeldelser af Regnskabets Time der ligger på nettet. Jeg har søgt og søgt efter en dybdegående udgave, men det er kun blevet til overfladiske track-by-track anmeldelser, hvilket jeg synes er meget ærgeligt. For før jeg går i krig med selve pladen, vil jeg starte med at diskutere hvorfor denne plade i min optik tilhører den absolutte top af dansk hiphop - Regnskabets Time står nemlig for mig som en legendarisk plade, der tog dansk hiphop op på et helt nyt niveau.


Jeg vil starte ud med at tage udgangspunkt i det fremragende nummer "Regnskabets Time", hvor han i 2. vers sviner Østkyst Huslers og Rockers By Choice. Jeg må ærligt indrømme, at jeg er på fuld bølgelænge med Don Clemenza her. For i min optik bestod hiphoppen i Danmarks 90'er af monotome flows, kedelige beats og en meget intetsigende og indholdstom lyrik. Navne som: Mc Einar, RCB, Østkyst Hustlers, Faktaposen, Kongehuset, Flopstarz og Bossen & Bumsen er da ganske hyggelige at se til en Dansk Rap Kavalkade på Voxhall, men glansbilledet bliver bare meget mere mørkt når man ser på musikken isoleret set. Teksterne rimede stort set kun på "jeg og dig"-niveau og hvor man svinede andre rappere med letkøbte vendinger. Det hele ændrede sig da Regnskabets Time udkom...........


Jeg har ikke ord for, hvordan en 18-årig knægt har formået at skabe det tekstunivers som udspiller sig på albummet. Clemens var altså en ung purk da han på min favorit En Blåtonet Gråzone rapper: 

det hele ser tomt ud som en junkies øjne

           jeg koliderer med realiteter fortrækker løgne               flygter mentalt og jeg ka ikke engang gennemføre en halv uge 

  uden at ryge mig skæv så jeg er ude i et misbrug 

Jeg finder det ubegribeligt at man som 18 årig kan gøre sig sådan nogle tanker og det var vitterligt ikke set før i dansk rap. En observation jeg har gjort er, at selvom mange af Clemens beretninger er opdigtede historier, så formår han stadig at levere dem med en så stor kvalitet og sikkerhed, at de fremstår troværdige. Og det er i min bog, det absolut vigtigste som rapper. 
Clemens gør op med kedelig rimstruktur, og får samtidig fyret sit kæmpe arsenal af dobbeltrim af, så man som lytter konstant tænker: "Hvordan fanden kan manden dog flette en så indholdsrig tekst sammen og pryde dem med så mange dobbeltrim?" 
Bevares, dansk rap har udviklet sig utroligt meget sidenhen og idag er mere komplicerede rimteknik en fast bestanddel i rappers lyrik - det var bare så banebrydende i 1997.


På lydsiden indeholder Regnskabets Time også kvalitetsbeats leveret af b.la. Madness 4 Real, The Prunes og især Wryck leverer beats i allerhøjeste klasse. Undertegnets favoritbeat findes på "Fanget Af Fortiden", hvor det samplede klaver danner rammer for Clemens meget fængende lyrik, hvor han b.la. rapper: 

   min samvittighed er plettet som en voldsmands

             faktum i mit fjæs som en kold spand vand
                  mand jeg har virklig vært et svin,
                fuldstændig ustyrlig uden selvdisciplin
                udøvet vold fysisk tortureret folk psykisk, 
                men den ting som jeg finder mest kynisk
                er de blottede følelser, jeg har misbrugt
                  følg med når mine tanker er på flugt


Puha.. Sangen udvikler sig hen imod kærlighed, og Clemens får smukt beskrevet en pige der for første gang gav ham grund til at se værdi i livet. Jeg er en smule skeptisk omkring eksistensen af den omtalte kvinde, da Clemens opdigter mange historier på pladen. Men hvis jeg må lege dansklærer et sekund, så tror jeg, at hun skal symbolisere end hændelse/tid hvor Clemens for første gang åbnede øjnene op for de positive ting i livet - eller er jeg helt væk her??


Pladen starter meget stærkt ud med den klassiske og legendariske "Den Lyriske 9 mm." der nok har pladens bedste og mest karakteristiske omkvæd, og som virkelig kendetegner stilen som Clemens lægger for resten af pladen. Cannabis-beretningen "Hr. Betjent" er sjov og på trods af at nummeret lider under et halvskidt beat, så leverer Clemens et stabilt og overbevisende flow krydret med god lyrik. "En Blåtonet Gråzone" tilhører også den absolutte top på pladen, hvor Wryck producerer et fantastisk dystert beat.
Jeg er personligt vild med beats der udvikler sig med minimale hjælpemidler, og her er jeg meget imponeret over Wrycks måde til at skubbe gang i beatet med at sætte en ekstra hi-hat på. Lyt ved 2:48 og du får svaret. 
Det er disse bittesmå detaljer der også karakteriserer en kvalitetesudgivelse, og det må man sige Regnskabets Time er.
Og hvem elsker ikke knækket i midten af sangen hvor den skifter over til et endnu mere uhyggeligt beat? Vi taler her tracks af høj klasse, og hvis albummet bizart sluttede her, ville jeg stadig være overbevist!


 Jeg gør, hvad andre troede var umuligt,to gange ugentligt
       Styrer lortet selv, yo jeg ikke nogens kuli                             
      Her er varmere end Juli - folk de får hedeslag 
         Mens de observerer flere rapperes nederlag 
         Stemningen den pumpes ligesom forleden dag 
           Clemens er i huset, det er MCs kede af 
 I sku ha holdt jer hjemme, som en kælling der er huslig 
      Kommer det til rim, er jeg hurtig som Bruce Lee 

Jeg kan blive ved med at nævne dope tracks på den her udgivelse, og Strandvasker står også som et meget stærkt og autentisk nummer. Selvom Clemens beretter om en handlingsmæssig meget utroværdig historie qua hans unge alder, så formår han stadig at drage lytteren ind i en hypnose-lignende tilstand. (Jeg vil her bringe en advarsel om at høre albummet når man kører bil!)


Jeg er et spøgelse "jeg flakker rundt og snakker ondt", er virkelig også et klassisk Clemens nummer, og her reflekterer han på en meget blodig og barbarisk måde på sin rapkarriere, hvilket spænder fra en tabt battle i 1993 til at han står overfor Lucifer og destruerer ham med hans rapskills. Han siger desuden "Jeg boller dig som en syg far der er nede med blodskam"  og alt det her kan godt virke komisk og decideret latterligt, men det illustrerer Clemens enorme fantasi og hans meget fængende måde til at omdanne den til rap på!


Tracket "Regnskabets Time" står også som et utroligt stærkt track. Hold da op hvor formår Clemens at smadre alt og alle med sin overlegne rimteknik og flow. De nævnte 90'ere-rappere i starten af artiklen er ganske enkelt besejret, og Clemens har for alvor begravet dem til evig tid. Jeg tror ikke jeg kan mindes et disstrack i dansk hiphop, hvor den ene part har været så overlegen som det er tilfældet her - og selvom det ikke ligefrem er den største "modstander" Clemens står overfor, så leverer han stadig varen. Madness 4 Real skal også roses for at lægge et super godt beat til.


De 3 Lokumspoeter er også et legendarisk track, og selvom jeg ikke selv er så pjattet med tracket, kan jeg ikke komme udenom, at det har sat sig i mange danske rapperes hjerter. Tracket har også veloplagte Blæs Bukki og Jokeren på feats. Sidstnævnte kunne jeg faktisk godt lide dengang, og jeg er stor DGP-fan, hvilket også er grunden til at jeg ikke nævnte dem i flæng med de andre navne. 
At udviklingen for Jokeren idag har taget en langt mere negativ retning er en helt anden diskussion..


At anskue Regnskabets Time fra en negativ vinkel er svært, da man konstant får smidt banebrydende og legendariske tracks i hovedet. Numre som Problema, En Hel Normal Nat, 90'er tendenser og Dem Ikk' Klar står for mig som solide fyldetracks. Den eneste aversion jeg har imod pladen er Lad Os Feste som har en meget negativ effekt på pladens gennemgående dystre stemning. Jeg bryder mig generelt ikke om "partytracks", og Clemens formår at skabe et utroligt dårligt nummer der er meget malplaceret på skiven. 
Men, jeg kan ganske enkelt ikke lade vær med at grine når jeg lytter på Clemens' lyrik. Modsat størstedelen af partytracks der handler om drinks, damer og ryste-røven-på-dansegulvet, så får Clemens drejet det lidt mere komisk med at beskrive den sure nabo der klager over larmen, men som kort tid efter står stiv på bordet og laver helikopteren. 
En anden ting der går mig lidt på er Atafs indblanding på skiven, hvor jeg synes han blegner ift. Clemens - men i min bog er og har Ataf aldrig været nogen god rapper.


Det er det. 
Det er det eneste negative jeg har at sige om pladen, og det var ikke meget ift. det positive. Jeg har endda stadig glemt at nævne Psykopat På Fri Fod, og hvem rapper ikke med på "ooooh shit, psykopat på fri fod, oooooh shit psykopat på fri fod"? Endnu et klassisk Clemens-nummer. 
Det er lidt synd at albummet indeholder det ene klassiske track efter det andet, da de godt kan drukne i hinandens klasse, forstået på den måde, at værdien af hvert enkelt track godt kan blive lav, ens hvis de stod for sig selv på en plade. Men det er da virkelig en drømmesituation som rapper at stå?!


Konklusion:
Regnskabets Time står for mig som den mest vigtige danske hiphopudgivelse nogensinde. Nu er det sagt. Og der er så mange variabler i ligningen der gør det så legendarisk som det er. For Ingen Slukker The Stars er nok musikmæssigt det bedste der er lavet, men hvis man ser på tidspunktet Regnskabets Time udkom på, banede det virkelig vej for så mange dope danske hiphopudgivelser og man fik endelig udryddet 90'ernes parasitter der som det eneste virkelig formåede at excellerer i elendighed. Regnskabets Time var banebrydende på så ufatteligt mange punkter, og jeg kunne gå mere i dybden, men så er vi mere ude i en afhandling, og det er jo "kun" en anmeldelse. Pladen var banebrydende på rim, beats, flow og det skabte så utroligt meget inspiration i Danmark, at jeg vil vove og påstå at Clemens for alvor kickstartede en langt mere seriøst tilgang itl hiphop i Danmark, og det får man altså topkarakter for, i min bog.


6/6


Slutteligt vil jeg sige at det ikke ikke kun er Clemens, men det er også albummet der er som "en stor fed pik op i en jomfru".

Connoisseurs Mixtape - Tracklist

Jeg vil løfte sløret for tracklisten på mixtapet en god uges tid før det dropper - så værs'go:

Tracklist

1. Intro: Don Draper

2. Connoisseurs

3. Del 1: Retrospekt

4. Gimmick

5. Skit #1: Big Brother

6. Dystopia

7. Aldrig Alene

8. Interlude: 1984

9. Stop En Halv

10. Gå Ad Helveds Til

11. Skit #2: DJ Illegal

12. Folket Har Talt

13. Del 2: Halvvejs

14. Respekt (feat. Sam Zne)

15. Karriereræs

16. Horisonten (fet. Sam Zne)

17. Skit #2: DJ Premier

18. Ovid

19. En Hyldest

20. Abstraktion

21. Stilheden Før Stormen

22. Del 3: Endelig i mål

23. Interlude: Robert Di Niro (Outro)

Bonus track: Verden Rundt På 16 Min.

1# Tanker: Hater

Jeg vil her på bloggen skrive indlæg om hvilke tanker der går igennem mit hoved omkring hiphop anno 2012. Det første her handler om ordet "hate".

Den officielle definition på ordet er: Man kan ikke være glad for andres succes. 
Derfor er ordet isoleret, ganske forfærdeligt da misundelse er en grim ting. Ordet har en vis betydning i hiphopmæssig sammenhæng, men jeg synes det har taget en meget uheldig udvikling den seneste tid. Og jeg tror det har noget at gøre med den "Synes Godt Om"-kultur vi har fået herhjemme i Danmark. Jeg har efterhånden ikke tal på, hvor mange gange jeg har set 100 mennesker skrive "fuck det er fedt" "hvor er synes godt om-knappen?" til et track, og når der så er en der udtrykker sig mindre begejstret, så bliver vedkommende straks stemplet som "hater".
Altså undskyld mig, men hvad fanden i helvede er det for noget?! Har vi nu ikke i dagens danmark lov til at ytre noget sagligt konstruktivt kritik uden folk tror man sviner?
Hvordan skal man som artist udvikle sig, når feedbacken kun bliver "synes godt om"?


Jeg synes det er meget bekymrende at danskere er så ukritiske. Det fik Kidd også godt illustreret i ClementSøndag, hvor han fortalte at Kidd var et projekt for at vise hvor ukritiske den danske befolkning er. 


Nu ligger landet sådan, at jeg selv indspiller musik. Og selvom jeg ikke er stor nok til at få et hav af ubrugelige YT-comments, så ser jeg ikke ligefrem frem til det, hvis det en dag bliver en realitet. For hold da op et "lefle-samfund" vi lever i idag, og det fylder mig med had dag efter dag!


Hiphop er en stor størrelse, og folk har forskellige meninger - ligesom alt muligt andet. Jeg er bange for, at hiphoppen i Danmark vil ramme en blindgyde grundet den "synes godt om-kultur" der hærger over os allesammen. For jeg har set en stigende tendens til, at folk smider deres musik ud, selvom det er deres første track. 
Altså det er meget få rappere, der i sine første år fik lavet dope tracks, men da befolkningen tager alt imod sig med åbne arme, kommer rapperen jo til at leve i en illusion om, at han faktisk er meget dope? Og det synes jeg er mere synd, end hvis han fik af vide, at han ganske enkelt skal øve sig noget mere. 


Jeg ønsker heller ikke, at der skal sidde en komité og have urimeligt høje krav til dansk hiphop, da det også vil dræbe den. Men er det for meget at forlange, at vi i dansk hiphop igen kan få gang i saglige diskussioner som i de gamle "www.danskrap.dk-dage"??


Det synes jeg godt nok ikke......