Hej allesammen!
Efter at have fået meget god respons for mixtapet, samt knap 400 downloads på 2-3 uger, så er det med stort gå-på-mod, at jeg nu fortsætter til næste projekt. Hermed siger jeg ikke, at musikken på mixtapet vil ryge i glemmebogen, for det er bestemt min næste drøm, at komme ud og spille det live til en masse nye mennesker.
Jeg har dog bevidst på mixtapet undladt at vise den mere personlige side af Nicolai Hartmann, hvorfor det kun er "Stilheden Før Stormen", der løfter sløret for de mere dystre billeder der findes inde i mit forskruede hoved. Derfor er det med stor ærlighed, at jeg er gået igang med et nyt mixtape der kun handler om dem.
Nej, jeg er ikke en fattig rapper hvis mor har drukket sig ihjel og far har hængt sig i garagen, som har betydet jeg er på stoffer og sover på div. gadehjørner. Det er slet ikke i den del af skalaen vi er i. Men som en venlig og rar forstadsknægt, der har levet et trygt liv, har jeg stadig været udsat for nogle ting, som har sat sig som ar i sjælen. Det er primært ting jeg selv har forårsaget, og det er netop grundende til hvorfor jeg har ageret som jeg har gjort jeg gerne vil belyse i min udgivelse "Stoa Poikile".
Stoa Poikile?
Ja, der er nok mange der undrer sig over navnet. Det er såmænd ikke fordi jeg skal lege Yeezy og være en "abstrakt artist der vil sprænge rammerne", men det har en sammenhæng, med min fascination af den græske filosofi "Stoicisme" at gøre.
Interessen opstod i et tidspunkt af mit liv, hvor sorg blev til druk, som så blev til udsmidning af gymnasium samt tab af en del venner/familie. De principper inspirerede mig utroligt meget til at finde det drive, der idag gør at jeg lever i bedste velgående med en studenterhue i bagagen samt en fantastisk god vennekreds. Jeg vil ikke gå så langt som at sige at det har været den primære årsag, for selvfølgelig har samtaler med forældre/venner også haft noget at sige. Men det, at jeg har kunnet bruge en del af principperne som et slags værktøj til at møde livet med nye øjne på en ny skole, er nok til at jeg vil tilkoble den livsperiode med filosofien.
Jeg vil ikke sidde og skrive en lang roman, men jeg mener, at for at forstå mixtapet, skal man også kunne forstå præmissen. Det her er mit forsøg på at skabe en dyster plade, der tvinger lytteren til at lytte ekstra godt efter. Dvs. at sangene og teksterne kommer i en bestemt rækkefølge, der gerne skulle være et virkemiddel, til at drage lytteren ind i et mørkt og dystert univers, der giver anledning til at reflektere over sine egne fejl i livet. Pladen slutter med den sindstilstand som jeg er i idag, så forhåbentlig kan nogen bruge den her plade som et værktøj, hvis man har det dårligt, og man desperat søger efter lyset for enden af tunnellen. Jeg ved det er ønsketænkning - men skriv endelig hvis det kan bruges!
Her får i tracklisten:
1. Predormitum: Giv Mig Sindsro
2. Stoa, Den Ældste (Akt I)
3. Interlude: Hypnosis
4. Vågn Op
5. Intermezzo I
6. Stoa, Den Mellemste (Akt II)
7. Phantasia
8. Intermezzo II
9. Stoa, Den Yngste (Akt III)
10. Interlude: Melankoli
11. Outro: Concerto
Pladen er stort set kun produceret af min spanske makker, Manuel (Manu Beats), som virkelig har forstået den lyd som jeg leder efter. Desuden kommer der lidt trip-hop ind også, hvor en dope græsk producer Mononome giver sit besyv med et par skæringer. Slutteligt, har jeg min gode ven PSK Beats til at levere introen.
Jeg håber inderligt at I tager rigtig godt imod det, for det er et projekt jeg har gjort mig evindelige tanker omkring, så nu hvor setuppet er klar, så stoler jeg også på, at jeg til sidst er tilfreds med det færdige resultat.
Hav det godt derude!
Nicolai Hartmann//Connoisseurs
Ingen kommentarer:
Send en kommentar